Enhedslistens medlemmer kan stemme om, hvem der skal være spidskandidater til Folketinget
De vejledende urafstemninger danner grundlag for årsmødets beslutning om fordelingen af spidskandidater.
Alle medlemmer af Enhedslisten kan deltage i afstemningen, som primært foregår elektronisk og løber fra tirsdag d. 17. marts til tirsdag d. 31. marts kl. 12.
Du kan hente en printvenlig PDF-oversigt over kandidaterne her: Urafstemning 2020
De opstillede kandidater er:
Kvinde, 28 år
Historiker
Dansk Magisterforening
Ydre Nørrebro
”Hvordan ville du sætte et kryds? Skal det være på politik, der er bedst for dig selv eller politik, der er bedst for fællesskabet?”. Sådan sagde min lærer i 6. klasse, da jeg spurgte, hvilken politisk fløj jeg mon tilhørte. Jeg var ikke tvivl: fællesskabet var det absolut vigtigste for mig.
Jeg er barn af politiske flygtninge fra Iran, født og opvokset i Kastrup. Og jeg er indigneret. Jeg er uendelig træt af, at skiftende regeringer har fokus på mig og min familie som nogen, der aldrig kan gøre det godt nok. Jeg er frustreret over den måde, hvorpå syge og arbejdsløse bliver uværdigt behandlet på i jobcentrene. Og jeg er forundret over den måde, dele af venstrefløjen giver afkald på vores velfærd til fordel for politik, der er bedst for de rigeste.
Jeg har hele mit liv været dedikeret til at kæmpe. Om det har været som frivillig lektiehjælper, medarbejder i Levende Menneskerettigheder, projektchef i Mino Danmark, politisk rådgiver for Enhedslisten, eller nu som politisk konsulent.
Jeg ønsker at stille op for Enhedslisten fordi jeg er aktivist helt inde i hjertet. Fordi jeg har muligheden for at kæmpe for dem, der ikke selv kan. Skiftende regeringer må aldrig tro, at Enhedslisten bare makker ret i jagten på popularitet. For som jeg har vidst siden 6. klasse: fællesskabet og solidariteten er det vigtigste, vi har. Og dét er jeg villig til at kæmpe for.
Mand, 67 år
Kontoruddannet og autodidakt radiovært
HK
Svendborg
Danmark har fået en ny regering. Men en socialdemokratisk regering er ikke garanten for en ny politik. Der skal kæmpes fra tue til tue for et mere solidarisk Danmark.
En byge af nedskæringer, forringelser og ydmygelser er haglet er under skiftende regeringer haglet ned over samfundets udsatte.
De reformramte kan ikke længere afvente resultatet af regeringens syltekrukker. Det vil til stadighed være en central opgave for Enhedslisten at forbedre forholdene for reformramte. Vi skal løbende stille de ansvarlige bag reformerne til ansvar og samtidig udvikle og fremsætte egne forslag til et solidarisk sikkerhedsnet.
Store dele af befolkningen er enige med os i vores modstand mod afmonteringen af velfærdssamfundet. Vi skal fortsat styrke kritikken af den førte politik og kræve markante forbedringer af reformerne af førtidspension og fleksjob, forringelserne af sygedagpengene skal rulles tilbage, kontanthjælpsloftet fjernes og dagpengesystemet genoprettes.
Men markante ændringer bæres ikke kun igennem ved et dygtigt og ihærdigt arbejde i Folketinget. Store samfundsændringer er oftest skabt gennem et pres udefra. Klimabevægelsen er et nyligt eksempel. Vi skal derfor blive endnu bedre til at forbinde os med de folkelige bevægelser som næstehjælperne og Jobcentrets Ofre.
Jeg har været aktiv på venstrefløjen i mange år, på en række tillidsposter og i forskellige folkelige bevægelser.
Jeg er eksiljyde bosat i Svendborg. Jeg bor alene og har en voksen søn i København.
Kvinde, 30 år
Cand mag. i Tværkulturelle Studier
Dansk Magisterforening
Vesterbro
Enhedslisten står godt i den nye politiske situation. Vi har muligheder for at komme ud og vise at vi har nogle ideer på det sociale, grønne og feministiske område.
Jeg er medlem af Enhedslisten fordi det er vigtigt for mig, at vi har et solidarisk og bæredygtigt samfund. Vi sender regningen videre til næste generation hvis ikke vi får rettet op på skuden. En af de store kampe er klimakampen. Vi skal i gang med en grøn omstilling af vores samfund der er social retfærdig. Den grønne bevægelse er stærk og det er vigtigt at Enhedslisten står godt der.
Det seneste år har jeg været aktiv i forældrebevægelsen. Det er sindssygt vigtigt at vi forældre har formået at organisere os for vores børns vilkår. Man kan mærke en stor vrede over de dårlige prioriteringer på velfærd. Det er en af Enhedslistens kerneområder, at den velfærd vi tilbyder skal være rigtig god. Hvordan vi leverer den brede velfærd er afgørende for samfundets sammenhængskraft.
Jeg har igennem mange år været engageret i den feministiske bevægelse. Det er en stærkt inspirerende bevægelse - ikke mindst blandt minoritetsunge. De unge rykker på holdninger og tager nogle kampe. Jeg har et ønske om at Enhedslisten kunne være med, og at vi som parti blev mere synligt rummelige.
Jeg arbejder på et krisecenter, og er engageret i arbejdet mod vold mod kvinder. Vi har nogle kampe at tage for at stoppe vold mod kvinder. Jeg har viden på området, som jeg vil bruge til at markere os stærkt på ligestillingsområdet.Kvinde, 31 år
cand.mag. i uddannelsesvidenskab og kønsstudier
Dansk Magisterforening
Nørrebro Park
Jeg vil et samfund, hvor alle mennesker kan leve gode og frie liv. Et samfund der stræber efter lighed, hvor alle os der skaber værdi, også får del i overskuddet. I dag tjener de rigeste i Danmark det samme i timen, som en almindelig lønmodtager tjener om måneden. Det er uretfærdigt.
Jeg vil et samfund, der ikke gør forskel på mennesker på grund af køn eller hudfarve, hvor mødet med offentlige altid er værdigt, hvad end du er arbejdssøgende, flygtning eller transperson. Et samfund der sætter hensynet til mennesker og miljø først. Altid.
Det nye flertal giver Enhedslisten indflydelse. Det har finansloven, klimapolitikken og blackstone-indgrebet vist allerede. Samtidig er regeringen ublu i sine ambitioner om at ville diskriminere borgere på baggrund af herkomst i social- og beskæftigelsessystemet. Vores migrations- og asylsystem bygger fortsat på skræmmebilleder frem for værdier om medmenneskelighed og tryghed. Tvang og sanktioner er fortsat udbredt i socialpolitikken.Der er brug for et stærkt Enhedslisten.
Jeg arbejder med ligestillings-, integrations- og socialpolitik i Enhedslisten - områder der står mit hjerte meget nært. Jeg særlig stolt af, at have været med til at sikre landets overfyldte kvindekrisecentre et tiltrængt løft og ikke mindst den nye samtykkelov, vi kan fejre inden sommerferien. Begge eksempler viser, hvordan Enhedslisten kan lave politik, der både skaber konkrete forbedringer i folks liv, og samtidig flytter holdninger bredt i samfundet.Kvinde, 31 år
Socialrådgiver
Dansk Socialrådgiverforening
Århus Vest
Jeg bor i Gellerupparken, og har været Århus Vests kandidat til folketinget de seneste to valg, og var en af spidskandidaterne i Østjylland sidste gang. Jeg er klar på en valgkamp mere, og stiller mig igen til rådighed for vores parti.
Vi skal være et klart alternativ til både højrefløjens kulsorte, fremmedfjendske og velfærdsafviklende politik, og til socialdemokratiets vilde højredrejning, SF’s medløberi og Å’s vildfarelser om grøn vækst. Sige fra overfor statsracismen og den umenneskelige flygtninge- og krigspolitik. Tage kampen op mod fattigdom, og nedrivningen og udsalget af vores almene boliger, og alle tvangsflytningerne. Stå i vejen for Baltic pipeline, kattegatbroen, og alt det andet klimafjendske, som regeringen blåstempler.
Vi skal komme med konkrete svar på, hvordan vi deler arbejdet og ressourcerne. Så ingen behøver at gå stressede i seng eller mangle noget at stå op til, og alle kan leve et godt og værdigt liv, uden at det går ud over kloden.
Vi skal blive bedre til, at kæde de røde og grønne kampe sammen, så vi kan få sat en stopper for kapitalismens evige jagt på profit og rovdrift på planeten. Vi skal støtte oprør mod undertrykkelse i alle dens forskellige former over hele jorden.
Jeg har været fredsvagt i Palæstina, medmenneskesmugler herhjemme og aktiv i både studenter- og fagbevægelsen. Så jeg har i den grad tænkt mig at lytte til bevægelserne, men vi er nødt til at turde stille endnu mere radikale krav end de gør, hvis vi vil forandre verden.
Kvinde, 32 år
Bachelor i geografi og geoinformatik
HK
Ålborg
Enhedslistens opgave er at gøre dét muligt i morgen, som ikke er muligt i dag. Derfor skal vi rejse krav, der på én gang bryder med det samfundssystem, vi lever i, og samtidig peger frem mod det samfund, vi ønsker at skabe. I Folketinget har vi to hovedopgaver:
1) Vi skal arbejde målrettet på at rykke magt i samfundet væk fra pengemænd og markedskræfter og over til demokratiske forsamlinger. Det betyder både, at vi skal styrke den offentlige sektor, og at vi benhårdt og målrettet skal styrke de sociale bevægelsers magt og kampredskaber.
2) Vi skal foreslå reelle løsninger på problemerne i vores samfund. Klima- og miljøkatastrofen kan ikke afværges indenfor kapitalismen, og justeringer af velfærdsstaten kan ikke gøre op med udbytning og ulighed. Reelle løsninger kræver, at vi gør op med vækst, og at vi overgår til en demokratisk styret økonomi.
Enhedslisten er i opposition til både højrefløjen og socialdemokraterne. Vi har vores eget projekt og vores egen kurs. Derfor skal vi sætte vores egne dagsordner og vise en vej frem, der på én gang er rød, grøn og feministisk. Vi skal give mennesker håb og kampgejst til at engagere sig i samfundsforandrende bevægelser. Det kræver mod, evne, vilje og en snert fandenivoldskhed.
Som medlem af Enhedslisten og SUF siden 2005, har jeg været aktiv i bevægelser for velfærd, feminisme, fred, EU-modstand, grøn omstilling, flygtningesolidaritet og meget andet. Jeg håber på jeres tillid til at blive en del af Enhedslistens hold i Folketinget.
Mand, 62 år
Cand.scient.
GL
Næstved
Jeg kæmper for socialisme sammen med dem der kæmper sammen med mig.
Enhedslisten skal udvikle sin selvbevidsthed, som talerør og som organisator for venstrefløjen. Vi har i dag en reel mulighed for at blive det store venstrefløjsparti i Danmark, og det skal vi, efter min mening, gå målrettet gå efter
Folketingsvalget har givet Enhedslisten muligheden for at være med til at sætte en ny dagsorden. Den kommer ikke af sig selv. Klimabevægelsen, velfærdsbevægelsen med krav om minimums normeringer har været med til at sætte en ny dagsorden. Enhedslistens påstand om, at det der sker ude i befolkningen er en vigtig faktor blev vist på forbilledlig vis.
Vi har nu fået et forståelsespapir, som Enhedslisten har brugt, som udgangspunkt for at støtte dannelsen af den socialdemokratiske regering. Den beslutning støtter jeg.
Forståelsespapirer rummer mange gode, men ikke konkrete forslag. Det er vores opgave, at følge disse forslag til dørs. Vi skal benytte det der sker ude i befolkningen og i bevægelserne til, at presse på. Tingene bliver ikke bedre end det pres vi kan skabe. Det skabes ikke af ord. Vi skal udfordre dette papir, hvor skal vi hen.
Jeg har været med fra partiets start og har siddet i folketinget i flere omgange. Jeg er gruppeformand for en gruppe på tre personer i regionsrådet på Sjælland.
Kvinde, 21 år
Færdiggjort: STX
Djøf
Roskilde
Jeg er en ung kvinde fra det vestjyske, som ønsker at blive opstillet som folketingskandidat i netop Vestjylland. Jeg var aktiv under folketingsvalget til sommer, hvor jeg var opstillet som nummer to på listen. Derudover var jeg også opstillet til sidste kommunal- og regionsrådsvalget i 2017, så jeg har prøvet lidt at det hele.
Til folketingsvalget stillede jeg op med mærkesager omhandlede bedre offentlig transport, flere penge velfærd og hurtigere grøn omstilling. Dette er stadig tre emner, som ligger mig tæt på hjerte, og som jeg vil kæmpe for.
Jeg har et studiejob hos Hjerteforeningen, hvor jeg arbejder på gaden. Mere famøst kendt som facer. Jobbet giver mig mere drivkraft til at inspirere andre, samt andre værktøjer til at kunne stoppe folk op og tale med dem på gaden for Enhedslisten.
Kvinde, 70 år
Lærer i Dansk som Andetsprog
Uddannelsesforbundet
Tårnby/Dragør
Har arbejdet over 25 år som lærer i Dansk som Andetsprog, herunder med traumatiserede flygtninge. Har i over 25 år været indvalgt i Landsbestyrelsen i Sektionen Dansk som andetsprog i Uddannelsesforbundet og fulgt voksen-og efteruddannelsesområdet tæt.
Siden november 2017 har jeg været valgt ind i kommunalbestyrelsen for Enhedslisten i Tårnby Kommune, hvor jeg sidder i økonomiudvalget, børne-skoleudvalget, sundheds-og omsorgsudvalget, samt handicaprådet.
Derudover deltager jeg som udpeget medlem af Politisk Uddannelses-og praktikpladsforum i KKR- Hovedstaden. Har i mange år beskæftiget mig med uddannelsespolitik. Jeg brænder for retssikkerhed, arbejdsmarkeds- og socialpolitik.
Mand, 33 år
Cand. Scient. Kemi
Dansk magisterforening
Østerbro
Jeg vil arbejde for at synliggøre enhedslistens unikke og vigtige stemme. Som det ansvarlige parti, der bygger sin politik på viden, og derfor har den stærkeste sociale politik.
Jeg tror at der er brug for, at offentligt ansatte får en ordentlig løn. Et løft af velfærden kræver, at vi holder op med at underbetale og underbemande: Sygeplejersker, pædagoger, lærere og mange flere. Lønnen skal op, og det skal kunne mærkes.
Det er på tide at stoppe megacentre og køb og smid væk kulturen.
Lad os bedre regulere detailhandlen: Så storcentre begrænses, og små lokale butikker får bedre forhold. Ved at fremme småproduktion og lokal handel kan vi skabe liv i gadeplan, job og fremtid udenfor storbyerne. Vi kan vende udviklingen og stoppe affolkningen.Jeg vil kæmpe for, at det igen bliver en tryg oplevelse at aflevere sine børn, inden man skal på arbejde. Der er behov for at gøre op med tanken om, at det kan gøres billigt. For at spare laver man kæmpeinstitutioner og -skoler, Omgør fritidshjem til SFO'er og sammenlægger velfungerende institutioner. Det er en syg måde at tænke på, regnearkene skal ikke længere herske, når det kommer til vores børn.
Jeg vil vise, at der fortsat er brug for enhedslisten til at sætte en stærk klimapolitisk dagsorden og samtidig insistere på at gøre det socialt balanceret. Det er det moralsk rigtige, og jeg tror, at det er den eneste måde ændringerne kan blive varige, uden at risikere at vende befolkninger imod den grønne omstilling.
- Eva Milsted EnoksenChristianshavnIndsatsteam mod social dumping, Københavns Kommune
Kvinde, 40 år
Kandidat i Statskundskab
DJØF
Christianshavn
Min mor og min mormor har opdraget mig med faglig kamp og tro på, at kvinder kan og skal stå forrest på barrikaden. I dag er jeg 3. generations tillidsrepræsentant, feminist og socialist.
EU’s indre marked skaber massiv social dumping. Arbejdere fra Syd- og Østeuropa arbejder på slaveløn og bor under kummerlige forhold. Det oplever jeg til hverdag på mit job i Københavns Kommunes indsatsteam mod social dumping.
Derfor er jeg stolt af mit parti, der kæmper for et retfærdigt og rummeligt arbejdsmarked med løn, man kan leve af. Stolt over vores kamp mod de forringelser af dagpenge og pension, der skubber folk ud i utrygge ansættelser, sygdom og nedslidning. Stolt af at socialisme er rettesnoren for vores politik og aktivisme overalt i samfundet.
Vi skal skabe retfærdig grøn omstilling. De rige skal bære de største byrder. Ressourcer skal på fælles hænder, ikke være ejet af en lille elite. Grøn omstilling er netop en mulighed for socialistisk omstilling.
Socialisme handler også om solidaritet med kammerater, der kæmper for fred og frihed i Colombia, Palæstina, Kurdistan og andre steder i verden. International solidaritet skal altid kendetegne Enhedslisten.
Som mor til tre børn i nedskæringsramte institutioner ser jeg dagligt hvordan velfærden smuldrer om ørerne på os. For mig er kampen for socialisme også at slås for velfærdssamfundet.
Medlem af Enhedslisten i 8 år og én af kandidaterne til EU-Parlamentet i 2019. Medlem af Københavnsbestyrelsen og Fagligt landsudvalg.
Mand, 42 år
Skolelærer
Danmarks Lærerforening (DLF)
Brøndby
Jeg er dansk statsborger med kurdiske rødder, er gift og har to børn. Siden 2008 har jeg arbejdet som skolelærer i Herstedøster Skole i Albertslund. I hele mit liv har jeg arbejdet for at være en aktiv del af det samfund jeg lever i, og derfor har jeg altid opsøgt muligheden for at have indflydelse på de vigtige beslutninger, der vedrører alle og enhver i samfundet. Jeg har altid været aktiv hos en række civile organisationer frivilligt og siddet i en række bestyrelser for at gøre en forskel til fordel for fællesskabet, som jeg selv er en del af. I mit arbejdsliv har jeg altid formået at være en solid og loyal overfor kollegerne har derfor taget min plads i arbejdspladsens fællesskab, hvor jeg har fungeret i harmoni med mine arbejdskolleger og elever. Som underviser er jeg stolt af at bidrage aktiv til at eleverne opnår færdigheder i at begå sig i et demokratisk samfund.
På baggrund af min faglige og personlige interesse for at gøre en aktiv indsats for mine medmennesker socialt, kulturelt, politisk og økonomisk, har jeg valgt at være aktiv i Enhedslisten. I 2012 var jeg med til at etablere EL Brøndby, som siden 2013 er repræsenteret i byrådet. I den tid har jeg sammen med den øvrige bestyrelse støttet vores byrådsmedlem i Brøndby omkring de vigtige beslutninger, der har en betydning for alle borgere i Brøndby.
Mine mange års erfaring i en række samfundsorganisationer og mit faglige engagement i lærerfaget har givet mig et godt fundament for at gøre en forskel for borgere.
Mand, 64 år
Cand. mag.
Frie skolers Lærerforening
Århus Vest
Folketingsgruppen skal have en skarp profil og en tydelig kant!
Før valget i 2019 efterlyste en større gruppe landet over mere kant og skarphed i vores udmeldinger. Denne opfordring blev imidlertid ignoreret, så vi i valgkampen overlod spørgsmålet om normeringer til SF og indvandrersagen til de Radikale.Siden er det ikke blevet bedre, hvilket der også har været kritik af. Det gælder både manglende og forsinkede udmeldinger, som fx efter Trump-attentatet i Iran, hvor vi måtte vente dagevis (inkl. en henvendelse til FU) før der kom en reaktion. Også da dagpengedebatten blussede op, måtte vi vente flere dage på en reaktion, og der er endnu ikke lagt noget officielt ud på hjemmesiden.
Omvendt er der også positive momenter, da vi på årsmødet vedtog en klar afstandstagen til ghettopakken efter al for lang tavshed. Og efter en lignende tavshed (efter dumpningen af skolereformen) kom vi pludselig ud med en markant kritik, da PISA-testene også blev dumpet. Så det betaler sig at presse på!
Med dette i bagagen stiller jeg igen op: Med mathed og højredrejning i toppen er der brug for, at holdningerne fra græsrødderne i ELs bagland kommer ind på Borgen. Dette er ikke for at dramatisere modsætningerne – men enhver, som kender lidt til EL, kan vel nok se, at der er nuanceforskelle?
Den svage profil skyldes ikke manglende forslag – ej heller fra mig. Men en ændring kræver også, at der kæmpes for det ude i organisationen. Et godt folketingsarbejde virker kun sammen med et aktivt bagland.
Mand, 60 år
Kultursociolog
3F Kastrup
Albertslund
Jeg sidder i kommunalbestyrelsen i Albertslund, hvor jeg bor med min kæreste og de to yngste på 14 og 16 år. Godt 25 år i KB giver stor erfaring med at føre aktivistisk kommunalpolitik og med at være i opposition til S – og samarbejde når muligt.
Vi skal give præcise bud på almindelige menneskers problemer. På undermineringen af velfærdsordningerne, på fattigdommen og udstødelsen - vi skal tage nye politiske initiativer overalt, hvor vi kan få øje på muligheder for at skabe bevægelse og sikre små og store forandringer.
Den københavnske vestegn er særligt hårdt ramt af uligheden og markedskræfternes hærgen. Derfor er modstanden og venstrefløjen stærk – og bør repræsenteres i folketinget.
Vi skal ikke nøjes med at regulere markedsøkonomien, men sætte fællesskab og demokrati ind imod kapitalisme og markedskræfter. Vi stiller os ikke tilfredse med lidt mindre sprøjtegift, men kræver omstilling til 100% økologi, Vi vil have skat på spekulation, men også en samfundsbank og en spekulationsfri banksektor. Vi skal vise, at der er et reelt politisk alternativ til regeringens utilstrækkelige initiativer og principløse signalpolitik.
Jeg vil gerne være med til at styrke Enhedslisten som bevægelsernes parti, der slås loyalt og aktivt i og med bevægelserne. Et modigt parti, der holder fast i vores socialismeopfattelse, vores EU-modstand og vores antiimperialistiske politik.
Mand, 40 år
Dansk Magisterforening
Cand. mag. i Kultur- og sprogmødestudier
Herlev
Forståelsespapirets mange gode intentioner skal føres ude i livet, hvis Danmark oprigtig skal bevæge sig i en retfærdig retning. Vi i Enhedslisten skal være den afgørende part, der skal sikre denne bevægelse.
Der er brug for et opgør med årtiers ulighedsskabende ‘reformpolitik’, hvis mennesker uden for arbejdsmarkedet skal have en værdig behandling i beskæftigelsessystemet. Ligeledes skal vi arbejde hårdt på, at Danmark overholder internationale konventioner, således at vi ikke giver afkald på retssikkerheden og princippet om lighed for loven til fordel for ”strammere udlændingepolitik”. Sidst men ikke mindst skal vi fortsat være det parti, der holder regeringen fast ved ordet om grøn omstilling. Kampen mod klimaforandringer skal tages alvorligt og ikke skal gøres til et spørgsmål om industriens konkurrenceevne.
Som kommunalbestyrelsesmedlem i Herlev arbejder jeg ihærdigt for at sikre en anstændig social- og beskæftigelsespolitik lokalt. Ligeledes bruger jeg kræfterne på at sikre en styrket lokal grøn omstilling med fokus på energioptimering, forbrug og bæredygtig indkøb. Disse erfaringer vil jeg naturligvis tage med til Christiansborg.
Jeg er 40 år gammel og har boet 18 år i Danmark. Aktuelt er jeg projektansat i Rødovre Kommune. Oprindeligt er jeg journalistuddannet fra Ankara i Tyrkiet. I 2008 færdiggjorde jeg min kandidatuddannelse på RUC i Kultur- og sprogmødestudier. Jeg bor i almennyttig boligforeningen Lille Birkholm i Herlev sammen med min kone og tre døtre.
Mand, 58 år
Maskinarbejder
HK Service
Frederiksberg
For de mange vokser uligheden og utrygheden. De få rige bliver endnu rigere, fordi de øger udbyttet af vores arbejde og politikerne giver dem skattelettelser. De skattelettelser finansieres af dårligere velfærd, social utryghed og et pres på de ansattes arbejdsliv. Syge og arbejdsløse behandles uværdigt, og aller nederst er flygtninge og indvandrere udsat for fattigdom og racisme. Grundlæggende er spørgsmålet om vi bare skal nøjes med lapperier på et sygt kapitalistisk system.
Vi skal en helt anden vej, og Enhedslisten må have de store visioner om et grønnere og socialt retfærdigt samfund frem. Jeg vil gerne tale vores store mål op: 30 timers arbejdsuge, ret til tidlig tilbagetrækning efter 40 år på job, forbud mod stress, ægte social tryghed for syge og arbejdsløse, massive almene boligbyggerier og en stor omfordeling af værdierne via lønstigninger og brandbeskatning af de rige.
Social retfærdighed er nøglen til at vinde klimakampen. Regeringens tiltro til at de sorte virksomheder leder Danmark i en grønnere retning skal udfordres af vores ægte grønne og sociale forslag.
Jeg vil gerne tale fællesskabet op, og det betyder solidaritet med de reformramte og med indvandrerne. Vi skal samle i arbejderklassen, hvor andre vil splitte. Racisme og diskrimination skal udfordres, ikke forties.
Jeg har årtiers faglig aktivisme som ballast, og er ansat som Enhedslistens arbejdsmarkedsrådgiver. Valgt til bestyrelsen for HK Service og Frederiksbergs Folketingskandidat, og var EP-kandidat.
Kvinde, 48 år
Engelsk Lærer
JO og NH - De reformramtes fagbevægelser
Ballerup
Min baggrund for at stille op er mange års græsrodsarbejde. I de seneste år har det mest handlet om de reformramte andre socialt udsattes vilkår. Jeg tror på, at der skal være mindst lige så meget handling i vores parti, som der skal vedtages lange tekster. For det er når vi møder andre og arbejder sammen om at ændre samfundet i en mere solidarisk retning, at vi rykker mest
Jeg er pt kontaktperson i Ballerup, næstformand i Jobcentrets ofre og MB i Støtteforeningen for NH Vesterbro (den første NH cafe), sidder i Rød fond, Regionsledelsen og er medlem af Socius
Politisk står jeg solidt på vores principprogram, for åbenhed og gennemskuelighed. Det er en nødvendighed for et demokratisk socialistisk parti. Jeg vil arbejde for øget tilgængelighed, og sammenhæng mellem udvalg (lokale såvel som regionale og landsdækkende) og Enhedslistens folkevalgte - Et ansvar jeg mener både HB medlemmer og folkevalgte har. Det vil helt naturligt motivere flere af vores medlemmer til at tage et større ejerskab over vores socialistiske projekt, når de kan se de bliver hørt hele vejen op.
Vi skal møde folk, hvor de er. -Ikke alle er til lange antikapitalistiske analyser. Men alle kan bidrage. Og det skal vi skabe rum til, så Enhedslisten kan gå på begge ben: Det parlamentariske og så det aktivistiske. Det hele hænger sammen -Der bliver ingen ordentlig klima og miljøpolitik uden fokus på dyrevelfærd og anstændig socialpolitik.
Mand, 47 år
Cand.polit.
Uddannelsesforbundet og GL
Nordvest
Vi har brug for en demokratisk revolution, for en økologisk revolution, for en social og økonomisk revolution.
Vi skal vise at det er muligt at bryde med EUs budgetlov.
At det er muligt at lovgive ikke bare om procentsatser for co-2, men også om konkret og hurtig omlægning af hele vores samfund.
At det er muligt at afskaffe enhver fattigdom med det samme.
At alle virksomheder kan og skal være demokratisk styret.
At alle kan få ret til en profit-fri bolig via almengørelse af lejeboliger og intelligent beskatning af ejer og andelsboliger.
Direkte demokrati, social retfærdighed og klimaretfærdighed passer perfekt sammen - det er vores revolution.
Mand, 37 år
Professionsbachelor og Cand. Mag.
HK
Rødovre
Jeg er en aktiv del af Enhedslistens frivillige fundament og sidder i den kommunalpolitiske baggrundsgruppe i Rødovre.
Jeg mener, at Enhedslisten skal forsætte med at være det parti, der udvikler noget af den mest humane og økonomisk fornuftige politik i dansk politisk historie. Én ting er, at vi værdimæssigt udvikler politik, der kæmper for mennesker, rettigheder, klima og natur, en anden ting er, at sikre det nødvendige fundament så vi sammen kan skabe forandringerne.
Personligt er jeg overbevist om, at mennesker er dem, der kan sikre Enhedslisten en endnu større stemme i dansk politik og derved fundamentet for forandringer. Derfor har jeg i 2019 og 2020 arbejdet for at få skabt et personligt udgangspunkt ved at opsøge mennesker og hellige bygninger på tværs af religioner som Kristendommen, Jødedommen, Kristne mormoner, Jehovas Vidner, Scientology, islam og med planer om Buddhismen som den næste. Udover det religiøse fundament har jeg deltaget i et stort antal demonstrationer på tværs af de håndværksmæssige og industrielle fag til fordel for de private overenskomstforhandlinger. Det har jeg fordi, at mennesker og rettigheder skal bære os ind i en mere solidarisk fremtid. Sammen med mennesker og rettigheder skal viden være vores bærende element.
Det seneste år har jeg derfor deltaget i ca. 60 forskellige arrangementer, udvalg og konferencer inden for Enhedslisten, DKP, SUF, velfærd, grøn omstilling, menneskerettigheder, racisme, kunstig intelligens, kultur og bæredygtighed.
Kvinde, 71 år
Tømrer
3f - BJMF
Christianshavn
Jeg blev medlem af folketinget ved sidste valg. Jeg arbejder først og fremmest med arbejdsmarked og kommunale forhold.
Det betyder, at jeg arbejder meget med de forringelser, der er sket på dagpengeområdet i de sidste 20 år. Det gælder både forkortelsen af dagpengeperioden og dét, at dagpengene for rigtig mange kun dækker 50% af deres hidtidige løn. På den måde er dagpengene ikke et sikkerhedsnet for folk, der risikerer at blive fyret.
Derudover arbejder jeg for at det skal være muligt at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet inden man bliver helt nedslidt.
For det første skal pensionsalderen ikke hæves yderligere. 68 er nok!
Desuden skal man kunne trække sig tilbage, når man har været mange år på arbejde. Vi siger 40 år. Og man skal selv kunne vurdere at nok er nok.
På det kommunale arbejde arbejder jeg med udjævning af det skæve Danmark. Konkret betyder det, at jeg arbejder med udligning mellem kommunerne. Når kommunerne (og regionerne) udsultes, som det er sket i mange år, er det vores velfærd, der udhules. Derfor arbejder jeg også på, at der tilføres penge nok ved kommuneforhandlingerne. Desuden arbejder jeg på at fjerne de urimeligheder, der ligger i budgetloven og på, at staten refunderer en større del af de sociale udgifter i kommunerne.På begge områder er der tale om et helt nødvendigt samarbejde mellem det parlamentariske og de aktiviteter, der foregår ude i lokalområderne og de lokale fagforeninger. Vi kan kun skabe forandringer, hvis de to spiller sammen!
Mand, 37 år
Miljøplanlægger
Dansk Magisterforening
Vesterbro
Siden jeg var 19 år har jeg kæmpet for klimaet og vores klodes fremtid. Først som aktivist, siden som ansat i Greenpeace, hvor jeg arbejdede for oprindelige folks rettigheder og protesterede mod olieudvinding i Arktis og industriel svineproduktion i Danmark. I dag fortsætter jeg kampen som klimarådgiver for Enhedslisten.
I min tid som klimaaktivist har jeg aldrig før oplevet et år som 2019. Klimabevægelsen voksede eksplosivt, og Danmark fik et grønt valg. I dag er der et bredt flertal bag en klimamålsætning, som er mere ambitiøs, end jeg havde turde drømme om.
Men målsætninger alene får os ikke i mål. Der er brug for konkret handling, som gør en forskel nu og her. Derfor har jeg valgt at stille op til urafstemning. Jeg mener, at det er Enhedslistens ansvar både at kæmpe for miljøet og for dem, som ikke har nok og oplever en presset hverdag. Vi skal sikre, at dem som forurener mest og har mest også betaler mest.
Vi skal være modvægten til de blå partiers vækstprojekt, hvor de kun vil den grønne indsats, hvis det sikrer mere profit til de multinationale virksomheder.
Men vi skal også være modvægten til socialdemokraterne, som igen og igen udskyder de nødvendige beslutninger. Vi skal sætte foden ned for Nordsøolie og svinende fossilbiler.
Jeg vil kæmpe for, at grøn omfordeling vinder over den såkaldte grønne vækst. Sammen med bevægelserne skal vi vise, at der er en vej fremad, som ikke er styret af de store kapitalinteresser, men af hensynet til klimaet og fællesskabet.
Mand, 39 år
Cand.scient.soc
GL
Roskilde
I 2019 gik forældre, bedsteforældre, børn og unge på gaden for en bæredygtig omstilling og med et håndfast krav om minimumsnormeringer. Det spillede perfekt sammen med solidt folketingsarbejde fra vores folk på Christiansborg. Resultatet var til at føle på. Et farvel til den borgerlige regering, et forståelsespapir som peger fremad og løftet om 70% CO2-reduktion i 2030. Sådan!
De to sager viser hvorfor det giver mening at organisere sig i og uden for parlamentet. Det giver håb for fremtiden. Håb fordi det viser, at vi kan sætte en progressiv dagsorden. Håb fordi vi kan lave verden om. Målet om 70% reduktion er en vigtig sejr, men vi er ikke i mål endnu. Vi skal støtte de grønne organisationer på gaden og i folketinget. Den grønne omstilling må ikke kun findes i de politiske skåltaler, men skal gennemsyre alle dele af vores parti. Her skal vi være klare i mælet for den grønne dagsorden handler ikke kun om klima, men også om natur og biodiversitet. Biodiversitetskrisen er i høj grad overset, men her er der ingen tvivl mulig. Vi befinder os midt i den sjette masseuddøen og det går kun i den forkerte retning. Heldigvis er løsningen lige for, for naturen kræver plads, plads og mere plads. Den kamp tager jeg gerne sammen med jer.
Hvem er jeg? Socialist, kæreste med Nadia og far til to. Bor til leje i et økologisk bofællesskab i Trekroner og er lærer og tillidsrepræsentant på Roskilde Gymnasium. Tidligere byrådsmedlem og formand for Klima- og Miljøudvalget i Roskilde Kommune.
Mand, 32 år
Elektriker
Dansk El-Forbund
Nordvest
Politisk forandring kommer udenfor folketinget.
Vores vigtigste bidrag i folketinget er ikke at ændre kommaer i aftaletekster, men at agere talerør for vores politiske fællesskab. Skal vi reelt have ændret ved systemets uretfærdigheder, skal vi ikke agere politikere som én blandt mange. Vi skal turde stå på egne ben, med vores eget politiske projekt som handler om et andet samfund. Vi skal bruge vores plads i offentligheden til at tale om samfundets uretfærdigheder, hvordan at nogle skummer fløden, mens andre står udenfor, hvordan der drives rovdrift på vores ressourcer, så aktionærer kan hive milliarder mere hjem.
Vores primære opgave som kandidater er at kunne politisere, radikalisere og mobilisere, til et større pres udenfor Christiansborg tykke mure. Et pres som reelt kan presse andre politiske dagsordener igennem, og stille spørgsmålstegn ved grundlæggende uretfærdigheder. Alt imens vi kan skabe gejst og troen på et nyt og mere lige samfund, hvor menneskeværd og klima vejer tungere end grådighed.
Jeg ønsker at kunne fortsætte det fantastiske arbejde vi præsterede lokalt under sidste folketingsvalg. Hvor vi i Nordvest lykkes med at skabe vores egen valgkampagne, udviklet af medlemmerne lokalt, med hårdtslående paroler og gejst, og jeg håber at vi kan fortsætte - og sprede - denne lokale succes, hvor vi, med baggrund i en stor lokal fremgang, endte som største parti i området.
Elektriker, pt. Faglig konsulent i FOAs forbundshus på det private område.
Mand, 58 år
Landmand, Byggetekniker
Holbæk
Hvis folket ikke vil komme til Enhedslisten, må Enhedslisten komme til folket, eller måske skulle jeg hellere sige, at hvis vi ikke kan få flertal for vores ideer om et bedre samfund, gennem det nuværende partistyrede parlamentariske system, må vi gå andre veje. Løsningen er enkel, vi skal indføre rigtigt demokrati. Rigtigt demokrati får vi, hvis vi kæmper for oprettelsen af et borgerting, hvor tilfældigt og repræsentativt udvalgte borgere får sæde i en tidsbegrænset periode, uden mulighed for genvalg.
I borgertinget rådslår man om fælles langsigtede og bæredygtige løsninger til fordel for alle borgere, et fælles bedste. Et fælles bedste, der ud fra erfaringerne med borgerting andre steder til forveksling ligner økosocialisme og er det ikke det vi gerne vil have?
Et borgerting vil være mere indstillet på at gøre op med uligheden, konkurrencestaten, velfærdsforringelser, klima-, miljø- og biodiversitetskrisen, end det system der har skabt problemerne. De vil også bedre kunne tage opgøret om at demokratisere vores fælles værdier og institutioner.
Det er I virkeligheden ligegyldigt hvem jeg er og hvad jeg hedder, jeg vil fællesskabet og det fælles bedste. Jeg interesserer mig for økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed, naturgenopretning og rewilding. Jeg sidder i lokalbestyrelse og kommunalpolitisk gruppe og er en meget politisk engageret økosocialist.
Mand, 34 år
Murersvend
3F BJMF
Blågård
Vi står overfor massive forandringer de næste mange år.
Klimaforandringerne kommer til at kræve en voldsom omstilling af vores samfund. Jeg arbejder selv i en af de mest forurenende brancher, byggeriet Her kommer der også til at skulle sadles voldsomt om. Den grønne omstilling skal vi sikre både sker socialt retfærdigt og trygt. Den grønne omstilling skal ikke betales af de arbejdsløse, kassemedarbejderen eller os håndværkere. Der er også brug for en social omstilling. De foranstaltninger der skulle sikre tryghed ved arbejdsløshed, sygdom eller ulykke er udhulede og gennemhullede. Social dumping og udliciteringer på arbejdsmarkedet er blot eksempler på steder, hvor der skabes utryghed.
Når vi nu sætter skub i den grønne omstilling - for det skal vi - så skal Enhedslisten være dem, der arbejder benhårdt for, at det sker på retfærdig vis. For os må det grønne altid gå hånd i hånd med socialretfærdighed.
Kvinde, 28 år
HK
Brønshøj-Husum
Det seneste år har Enhedslisten sammen med bevægelserne rykket klimapolitikken i Danmark mere, end jeg havde turdet drømme om. Efter årevis med højrefløjens kulsorte ledelse, har den grønne omstilling nu endelig fået luft under vingerne. Men der er lang vej endnu. Regeringen har sat nogle af de største forurenere til at levere løsningerne med deres såkaldte klimapartnerskaber. Det kan gå grueligt galt.
Derfor skal Enhedslisten knokle benhårdt for en socialt retfærdig grøn omstilling. For en klima- og miljøpolitik, hvor det er de rigeste og dem der forurener mest, som betaler. Vi skal sige højt og tydeligt, at der er behov for et opgør med det økonomiske system der er årsag til ulighed, udnyttelse af mennesker og den eskalerende klimakrise.
Venstrefløjen blomstrer rundt om i verden. Vi kan nå samme højder herhjemme, men det kræver, at vi har en politik, der tør vise vej. Med visioner for en bedre verden og konkrete røde og grønne løsninger på de enorme udfordringer, vi står overfor netop nu.
Jeg vil arbejde for, at der ikke er langt imellem bevægelserne og Christiansborg. At vores politik er relevant og klar, ligegyldigt om man bor i København, Kolding eller landsbyen Kibæk, hvor jeg er vokset op. At vi er et parti, der får holdninger til at blive til handlinger.
Jeg er til dagligt folketingsmedlem for Enhedslisten med ordførerskaberne; klima, miljø, uddannelse, kultur og ligestilling. Jeg er 28 år, tidligere ansat og valgt i elevbevægelsen og fagbevægelsen.
Kvinde, 34 år
Soc. Rdg., Cand. pæd. i filosofi
Dansk Magisterforening
Aarhus Nord
Jeg hedder Maja Albrechtsen, jeg er 34 år og socialrådgiver/cand. pæd. i filosofi. Jeg har en række konkrete visioner om forandring - vi skal have fokus tilbage på trivsel og fællesskab, frem for vækst og profit. Regeringen bruger vores fælles penge på banker og skattelettelser frem for at investere dem i fremtiden - børn, uddannelse, velfærd, grøn energi - og faktum er, at nogle få rige er ved at lave et gigantisk overtræk på vores fælles ressourcer på bekostning af dem, der arver samfundet. Det skal stoppes.
Vi skal bevare og styrke fagbevægelse, den almene boligsektor og bevægelsesarbejdet i det hele taget, fordi de udgør rygraden og sammenhængskraften i vores demokratiske fællesskab.
Det er nogle af de ting, jeg de seneste år har arbejdet for i Hovedbestyrelsen og Forretningsudvalget – og som jeg vil arbejde videre for på Christiansborg.
Mærkesager:
- Gentænk beskæftigelsespolitikken! Borgerens trivsel før virksomheder og profit. Opgør med dyre anden aktører og meningsløse erhvervspraktikker. Mere uddannelse og selvvalg. Færre sager pr. sagsbehandler. Kun sagsbehandlere med socialfaglig baggrund. Socialpolitikken tilbage i egen ret.- Styrk bevægelserne! En stærk fagbevægelse er en forudsætning for et solidt og modstandsdygtigt arbejdsmarked, hvilket kun bliver vigtigere i fremtiden. Boligbevægelsen bør styrkes for at sikre lokalt demokrati, aktivitet og fællesskab. En generelt opprioritering af bevægelsesarbejdet i alle former bør være en central prioritering i partiet.
Kvinde, 65 år
cand.polit.
tidl. Djøf
Helsingør
Jeg opstiller fordi jeg vil sætte EL på dagsordenen via et samspil af forslag i folketinget og kampagner uden for murene. Det er nødvendigt med konkret viden og mod til at tale de borgerlige politikere imod, men efter min mening er det er ikke tilstrækkeligt, hvis vi vil ændre på samfundet. Vi skal også udvikle ny politik, der svarer på aktuelle udfordringer, og iværksætte kampagner, der får flere til at deltage aktivt i udviklingen. Derfor skal der være meget mere samarbejde mellem parti og folkene på Christiansborg.
Jeg har været politisk aktiv i flere partier og enkeltsagsorganisationer på venstrefløjen. Organisatorisk foretrækker jeg stadigvæk den gamle VS-model med kollektiv ledelse, rotation og åbne udvalg. Jeg er imod persondyrkelsen, jeg mener den fremmer et privat ejerskab til partiet og den står i modsætning til udvikling af fællesskab, engagement hos stadig flere og decentralisering.
Som ung havde jeg flere forskellige ufaglærte jobs og som faglig sekretær i en fagforening. Senere arbejdede jeg sammenlagt 10 år som sekretær på Christiansborg (SF og EL), i Folkebevægelsen mod EU og i en ulandsorganisation. Nogle år boede og arbejde jeg på Svanholm, det nærmeste man kan komme til socialisme i Danmark.
Jeg har en lille virksomhed, som importerer bæredygtigt og fair trade tøj, for at præge en branche domineret af multinationale selskaber, enorme profitter, miljøsvineri og sultelønninger.
Kvinde, 48 år
Biolog
IDA
Skanderborg
Det står klart for flere og flere, at klimakatastrofen ikke kan standses uden at gøre op med kapitalismen. Klimaplanernes sminkede tal er narresutter, der forhindrer os i at handle. Den eneste bæredygtige fremtid for mennesker, er en fremtid hvor vi kun fremstiller og dyrker dét, vi har brug for, uden at udplyndre og forgifte jord og mennesker, og fordeler goderne og arbejdet retfærdigt imellem os.
Vi er nødt til at forandre vores samfund radikalt. Vi er en del af naturen, og vi har ansvaret for at genoprette økosystemerne. Vi kan skabe den forandring, men det sker ikke fra Christiansborg. Vi kan kun gøre det ved fælles hjælp, lokalsamfund, græsrødder og politikere, og det kræver, at folketingspolitikerne og lokalpolitikere er i tæt kontakt og samarbejde med klimabevægelse og sociale bevægelser.
Enhedslistens folketingsgruppe skal repræsentere klimabevægelsen og befolkningen, også kvinder mellem 40 og 60, folk, der bor udenfor de store byer, og folk med minoritetsbaggrund. Vores erfaringer fra den lokale og konkrete klimakamp, fra organisering og mobilisering i provinsen, fra levede liv som kvinder og forældre og racegjorte, er nødvendige og vigtige.
Min stemme og min styrke er formet af min baggrund som barn af en flygtning, et langt liv som feminist og aktivist, ti år i klimabevægelsen, tre års byrådsarbejde og fire børn. Jeg er klar til at lægge mine kræfter i Folketinget, og slås for at vores vision bliver til kød og blod, og den nødvendige omvæltning kommer i gang i tide.
Mand, 23 år
Studerer til lærer
Lærerstuderendes Landskreds
Vordingborg
Mit navn er Martin Graff Jørgensen, jeg er 23 år, og ønsker at stille mig til rådighed til urafstemningen i år. Jeg har været opstillet som FT-kandidat de sidste 5 år, og var både kandidat til valget i 15 og 19. Bortset fra en periode på 1,5 år har jeg boet hele mit liv i Vordingborg Kommune, og er meget aktiv i det lokale foreningsliv, som jeg har været det igennem en lang årrække.
Jeg opstiller til urafstemningen, fordi jeg gerne vil være med til at fremme mine hjertesager i vores politiske arbejde, og fordi det er centralt med et bredt felt af kandidater til vores parti. Jeg har igennem hele mit politiske virke været meget interesseret i uddannelsesområdet, og har også løbende været aktiv på det uddannelsespolitiske område med poster i uddannelsesbestyrelser og uddannelsesnævn. Min ambition indenfor uddannelsesområdet er bl.a. at fremme en kultur der fokuserer på dannelse, mennesket og indholdet, frem for karakterer, målstyringer og strenge arbejdsforhold for både lærere og elever.
Som spidskandidat for vores parti er det nødvendigt at have mere end bare én mærkesag, og jeg vil gerne stille mig til rådighed for at fremme vores politik, som et ung og lokalt ansigt på vores kandidathold. Det er centralt for vores parti, at vi har et bredt felt af kandidater, og her vil jeg bestemt kunne bidrage med mine erfaringer, både fra mit politiske arbejde, og fra mit frivillige foreningsarbejde, der tilsammen udgør fremtiden for vores parti og samfund.
Mand, 25 år
Datamatiker/Eventkoordinator
PROSA/HK
Odense
Siden valget i maj har vi oplevet en socialdemokratisk regering der, på trods af, at være bedre end en blå regering, har præsenteret angreb efter angreb på vores basale rettigheder. Der er brug for Enhedslisten. Hvis ikke vi står på barrikaden sammen med lejerne, når regeringens bulldozere triller ind, så er der ingen af partierne der gør. Hvis ikke vi siger klart og tydeligt fra overfor umenneskelige forhold i udrejsecentrene, så står vores samfunds mest udsatte alene. Og hvis ikke vi gør aktiv modstand mod nye overvågningstiltag, så bliver de vedtaget i stilhed. Vi kan vinde alle disse kampe og mange flere, men ikke alene. De store forandringer vil vi vinde i samarbejdet med bevægelserne og de mange mennesker, der kæmper i deres hverdag og i deres lokalområde.
Jeg læser til datamatiker på UCL i Odense, hvor jeg også bruger en del tid på studenterpolitik, bl.a. er jeg næstformand for Studenterrådet UCL og sidder i Studenterforum UC’s bestyrelse. Ved siden af studiet arbejder jeg i min fagforening, PROSA, og er folketingskandidat i Nyborgkredsen. Derudover bruger jeg en del tid i min lokalafdeling, hvor jeg sidder i baggrundsgruppen og valgkampsgruppen, samt arbejder med arrangementer og organisering.
Der har aldrig været mere brug for Enhedslisten, og for socialisme, end nu og vi har aldrig haft bedre muligheder for at skabe forandring! Det vil jeg gerne være med til, derfor er jeg aktiv i partiet og i bevægelserne, og derfor stiller jeg op til urafstemningen.
- Mathilde VintherIndre Nørrebro - Den røde firkantLærerstuderende
Kvinde, 25 år
DLF
Inde Nørrebro - Den røde firkant
Store folkelige klimabevægelser viser os, hvordan magtesløshed kan vendes til en styrke, der gør os i stand til at forandre samfundet i fællesskab. Det viser os, hvordan bevægelse skaber reelle politiske resultater.
Men der er lang vej igen, hvis de folkeskoleelever, som jeg uddanner mig til at skulle undervise, skal have en holdbar klode at leve på. Der er lang vej igen, hvis mine elevers hudfarve, køn og forældres pengepung ikke skal afgøre, hvilke muligheder de får i livet. Hvis vi skal lykkes med at forandre det, skal økonomien under demokratisk styring; vi skal skabe et grundlæggende opgør med kapitalismen, der bringer kloden til kogepunktet og mennesker i knæ. I Enhedslisten må vi levere de konkrete og progressive svar på, hvordan vi skaber det opgør. Vi må indgyde håb og tro på, at en grøn og retfærdig verden er mulig.
Siden jeg i min spæde ungdom var med til at starte SUF Skanderborg, har jeg brugt min tid på at skabe bevægelse for en grønnere og mere solidarisk politik. Både som forkvinde i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, i mit arbejde i fagbevægelsen, flygtningebevægelsen og med Enhedslisten Nørrebro, hvor vi går dør til dør og organiserer lokalsamfundet. Senest som folketingskandidat i Køge og Lejre. Vi skal skabe bevægelse, og det tror jeg, vi kan blive endnu bedre til. Alle led i partiet skal spille sammen, så vi med inddragende og handlekraftige kampagner kan bygge magt med mennesker uden for Christiansborg og forandre samfundet i fællesskab.
Mand, 30 år
Offentlig administration
Serviceforbundet
Greve-Solrød
Enhedslisten arbejder benhårdt imod diskrimination og for at styrke vores fællesskab!
Den kamp vil jeg gerne være en del af.
Højrefløjen har i lang tid kørt hetz imod muslimer og flygtninge i Danmark.
Enhedslisten er et mangfoldigt parti, derfor synes jeg at det er på tide, at vi giver højrefløjen muligheden for at debattere imod en socialistisk muslim i Folketinget, som ikke vil tie stille imod deres urimelig krav!
Vi er ALLE afhængige af et godt fællesskab.
Vi kan alle få brug for at få rakt en hånd ud, når vi er i nød. Vi skal passe og stole på hinanden. Vores samfund skal være baseret på tillid og empati.
Et sådant fællesskab vil jeg kæmpe for at skabe sammen med Enhedslisten.
Mine mærkesager:
* Investér i fælles velfærd – Skrot budgetloven.
* Grøn omstilling og bæredygtighed
* Integration, beskæftigelse og ligestilling
Jeg er 30 år, bor i Greve sammen med min kone og vores tvillinger Lavin og Ibrahim.
Til daglige arbejder jeg hos Alka Forsikring og sidder i kommunalbestyrelsen i Greve Kommune.
Mand, 62 år
Faglig udannelse
3F
Nordfyn
Mine fikspunkter er miljø, arbejdsmarked, og socialpolitik.
Vi har alt for mange, som falder igennem sikkerhedsnettet. Vi skal have stoppet udhulningen af dagpengene, og sikre mennesker på kontanthjælp en ordentlig tilværelse.Mand, 52 år
Pædagog
HK
Hjørring
Pres fra stærke folkelige bevægelser skaber konkrete politiske forandringer. Det har vi set tydeligt med både velfærds- og klimabevægelsen. Det har resulteret i en ambitiøs klimalov og en erkendelse af at velfærden skal løftes. Nu begynder kampen om den konkrete udmøntning. Det viser vi kan opnå konkrete resultater, men det viser også tydeligt at hvis vi vil mere – en reel rød og grøn omstilling - en human og anstændig integrations og udviklingspolitik, så kræver det en væsentlig styrket venstrefløj. Både i bevægelserne og parlamentarisk.
Det vil jeg gerne bidrage til!Jeg er medlem af Folketinget og er Sundheds-, ældre, psykiatri- og indfødsretsordfører og vil gerne fortsætte med at være en del af arbejdsfællesskabet på Christiansborg. Især kampen mod ulighed i sundhed og for at sikre en bedre forebyggelse mener jeg er en kerneopgave, som jeg gerne vil løse sammen med udvalg og lokalt valgte.
Pladsen i Indfødsretsudvalget har bekræftet mig i, at kampen for at udvide de demokratiske rettigheder aldrig stopper. Statsborgerskab er ikke en gave man skal have for veludført tilpasning – det er et basalt sæt af rettigheder og pligter.
Jeg er 52 år, gift med Louise, som sidder i byrådet i Hjørring, vi har 3 børn og et plejebarn. Jeg er spidskandidat i Nordjylland og vil gerne fortsætte med at sikre en lokal repræsentation. Jeg har været med i Enhedslisten siden starten i 1989 og deltaget i partidemokratiet på forskellige niveauer.
Mand, 35 år
Bachelor, maskiningeniør
Dansk Magisterforening
Vesterbro
Socialist i sjæl og virke. Som søn af krigsflygtninge har hele mit liv omhandlet fredens sag, frihed og retfærdighed. Globalt set befinder vi os i en brydningstid. Gamle magtpartiers og nyliberalismens åndelige tag er revnet. Kapitalismekritikken trænger sig på. Klassekampen fra oven er konstant – vi mærker dens hærgen og fornedrelse. Nedskæringer har forringet velfærden, udhulet institutionerne, skabt usikker beskæftigelse, solgt ud af fællesskabet, og efterladt flertallet i kulden. Samtidig står vi ved en skillevej: klimaet kalder! Det er min og kommende generationers største udfordring. Enten handler vi nu, og sikrer en socialt retfærdig grøn omstilling, eller også vil der kun være det tilbage, som efterlades, når en ny bølge af klimaskabte flygtninge og ressourcekrige har lagt sig. I fraværet af en stærk venstrefløj, udfyldes tomrummet af højrepopulister med falske løsninger. Det er tid til at komme i kamptøjet. Derfor stiller jeg op.
Har siden 2018 arbejdet i Ø. Har været med til udarbejdelsen af vores udspil om finanssektoren og demokratisk medeje. Jeg er tidl. radiovært på et system- og ideologikritisk program i Radio24Syv. Stifter af tidsskriftet Eftertryk Magasin. Før det var jeg politisk rådgiver og talsperson i MS.
Jeg vil kæmpe for demokrati i arbejdslivet, skik på finanssektoren og socialistisk værdipolitik. Jeg er ikke bange for at stikke snuden frem. Jeg har den analytiske hat på, forholder mig principielt til verden, og bliver oprørt over tingenes tilstand.
Mand, 28 år
Pædagogstuderende
3F og SL
Århus Nord
Det politiske Danmark er det sidste år for alvor blevet vendt på hovedet.
Efter 2 årtiers endeløs jagt på udlændinge blev det denne gang en valgkamp der handlede om velfærd og klima. Presset igennem af tusindvis af unge og forældre der gik på gaden for minimumsnormeringer og klimahandling, har de med demonstrationer og strejker sat et afgørende aftryk på den politiske samtale. Men de unge ved også godt, at klimakampen ikke kun handler om at sikre de nødvendige reduktioner af CO2. Det er samtidig en fordelingspolitisk armlægning. En erkendelseskamp om, at klodens ressourcer er begrænsede og at vi naturligt heraf må spørge os selv og hinanden, hvordan vi skal bo sammen og fordele værdierne imellem os.
De ved godt, at vi ikke bare kan male toget grønt og ellers køre videre af kapitalismens vej. Det er vores opgave at samle trådene og vise, at vi kan skabe en retfærdig og bæredygtig verden gennem grundlæggende forandringer af den måde rigdomme og ressourcer fordeles på. At klimapolitik og fordelingspolitik hænger uløseligt sammen. Vi skal fortsat udvikle den stærke kombination af græsrodsgejst og gennemregnede, konkrete politiske udspil, som er vores styrke overfor højrefløjen og Socialdemokraterne. Vi skal levere konkret venstreorienteret politik, som vi gjorde det med klimplanen. Vi er nemlig venstrefløjen i egen ret, når vi både er aktivistiske og ansvarlige, når vi understøtter bevægelse og samtidig levere konkret politik. Den strategi skal vi forsat følge og udvikle.
Mand, 56 år
Bygningsmaler
Ledernes fagforeining
Århus Øst
Jeg står i front for kampen mod fattigdom og løn-dumping, og jeg kæmper for gratis kollektiv trafik.
Folk ryger ud af dagpengesystemet. Integrationsydelse, kontanthjælp og uddannelseshjælp er fattigdomsydelser. Alle skal have ret til et liv uden fattigdom og mulighed for at give deres børn samme muligheder som resten af samfundet har. Derfor kæmper jeg for en revurdering af ydelsessystemet. Fattigdomsydelser skal tilbagerulles, dagpengereformen skal tilbagerulles og værdigheden skal tilbage i det offentlige ydelsessystem.
Samtidig udfordrer østeuropæisk arbejdskraft det danske arbejdsmarked. 100.000 uregistrerede østeuropæere arbejder dagligt sort og medfører massiv løn-dumping. EU-reglerne gør det muligt, fordi man først skal registreres efter 182 dage i Danmark. Skattekronerne drøner ud af Danmark, forklædt som diverse fradrag. Jeg mener, at al udenlandsk arbejdskraft i Danmark skal registreres fra dag 1, og at vi skal ændre fradragsordningerne.
Til sidst skal vi have gratis kollektiv trafik i hele landet. Først og fremmest på grund af klimaet. Gratis kollektiv trafik bidrager til at reducere CO2-udslippet. For det andet dør 4200 mennesker af luftforurening, og 4000 spædbørn får astma af bilos. Gratis kollektiv trafik vil bidrage til en meget bedre luftkvalitet i Danmark, hvilket oplagt kan kombineres med gentænkning af byrummet med større grønne områder, uden trafik og larm.
Min kamp er en kamp for solidaritet og bæredygtighed.
Kvinde, 33 år
Cand. Soc i jura
Djøf
Blågård
I sommeren 2019 bankede jeg og en masse andre Enhedsliste-aktivister på døre hos københavnske lejere, i bygninger som er blevet opkøbt af kapitalfonden Blackstone som har chikaneret lejere og presset priserne på det københavnske lejemarked i vejret. Det var både et problem for de mennesker der bor til leje, men også et problem for hele vores by, da der snart ikke er flere billige lejeboliger tilbage i København. Vi hjalp med at sikre at lejerne mødtes og dannede fælles front mod kapitalfonde, og at lejerne i fællesskab råbte politikerne op. I starten af 2020 lykkedes det at lave en aftale der giver lejere flere rettigheder og griber ind overfor kapitalfonde. Det er et bevis på at vi kan lykkes med at aktivere borgere og skabe bevægelse, og skabe konkrete politiske resultater, der giver håb og kampgejst. Det skal vi blive ved med. Enhedslisten skal være et parti der løfter de problemer lejere, lønmodtagere, minoriteter og alle andre der bliver udnyttet af kapitalismen, står i, ind på Christiansborg. Vi skal være det parti der sætter bevægelser i gang og skaber rammerne for at de kan udfolde sig og vokse på bedste vis, for vi kan ikke skabe forandringer alene fra Christiansborg. Vi skal sikre, at vi flytter holdninger, så afmagten kan vendes til handling for et mere lige samfund.
Tidligere har jeg bl.a. været formand for DGS, talsperson for ”Velfærd til alle” og Kirkeasyl, siddet i SUFs ledelse og er nu partiets rets-, udlændinge, integrations og demokrati ordfører.
Mand, 43 år
Cand.Scient.Pol
DJØF
Nørrebro Park
Valget i juni 2019 ændrede den politiske situation afgørende. Med forståelsespapiret, klimalov og den bedste finanslov i 10 år, alle med massive aftryk fra Enhedslisten, er der nye politiske muligheder. Vi skal arbejde for, at den politiske retning fastholdes og styrkes, hvor der er fremskridt. Samtidig skal vi være hårde i vores kritik af regeringen ift. den meningsløse udlændingepolitik, der føres, og ift. de konstante angreb på grundlæggende frihedsrettigheder, som vi oplever.
Vi skal balancere mellem at levere konkrete politiske resultater og indgå aftaler, fortsat være dem, der har principperne intakte, og som befolkningen kan stole på, og være tydelige ift. at vise, at vi kunne få gennemført endnu mere solidarisk, lighedsskabende og grøn politik, hvis Enhedslisten havde endnu mere at skulle have sagt.
Ved næste folketingsvalg skal det gerne stå helt klart for befolkningen, at vi er dem, der bekæmper ulighed mest indædt, kæmper for at styrke velfærden og for at sende regningen til dem, der i årevis har fået skatterabatter, nemlig de rigeste. At vi er dem, der står forrest i kampen for den grønne omstilling. Og at vi leverer konkrete resultater uden at sælge ud af principperne.
Som finans- og skatteordfører har jeg ikke mindst en målsætning om, og arbejder målrettet for, at vi får lukket en række skattehuller og sikret øget beskatning af kapitalfonde.
Jeg er gift med Marianne, og vi har tre børn, der hedder Asbjørn, Magne og Nanna.
Kvinde, 41 år
Radiograf
HK Privat
Esbjerg-Fanø
Jeg har nu siddet i Esbjerg Byråd i seks år og vil gerne bruge mine erfaringer ved det kommende folketingsvalg til at sikre et godt resultat for Enhedslisten. Samtidig syntes jeg det er enormt vigtigt med lokale kandidater. Vi har i Enhedslisten voldsomt brug for at blive et reelt landsdækkende parti. Det bliver vi efter min mening ikke ved at ”eksportere” kandidater rundt i landet.
I mit politiske arbejde i Esbjerg bruger jeg meget tid på kultur- og fritidslivet. Et varieret og spændende kulturliv er i min verden noget af det vigtigste for at skabe en fællesskabsfølelse i boligblokken, på uddannelsen – ja i tilværelsen generelt. Specielt den gratis kultur i det offentlige rum kan noget helt særligt. Skulpturer i rundkørslerne, gavlmalerier eller arkitektoniske gennemtænkte byggerier og bydele – alle kunstneriske udtryk gør livet interessant. Dét vil jeg gerne arbejde meget mere med.
Ud over kultur, arbejder jeg i byrådet mest med erhvervsudvikling, turisme, arbejdsmarked og det sociale område.
Jeg er 41 år gammel og bosat på 12. år i Esbjerg. Jeg sidder i den lokale afdelingsbestyrelse og har tidligere siddet i både HB og regionsbestyrelsen i Enhedslisten.
- Sinem DemirNordvestTjener, tillidsrepræsentant og I øjeblikket vikar 3Fs a-kasse
Kvinde, 27 år
Gymnasiel
3F
Nordvest
Moder Jord græder. Det er Enhedslistens opgave at redde hende fra kapitalismens kløer.
Populistisk fremmedfjendskhed vokser i dansk politik, og racisme i nyhedsmedier og på sociale medier er blevet alment.
Skiftende regeringer har gennemført forringelser af vores uddannelsessystem, sociale sikkerhedsnetværk og livskvalitet. Besparelserne på vores sundhedssektor, øger risikoen for fejlbehandlinger, og slider på vores sundhedspersonale. Jagten på syge og arbejdsløse er afskyelig og uacceptabel. Og dagpengene er blevet så udhulet, at det truer vores sociale sikkerhedsnet.
Vi ved at en socialdemokratisk regering på ingen måde er en garanti for progressiv politik. Derfor har vi en særlig opgave med at styrke bevægelserne, og stille endnu mere radikale krav, bl.a. på Christiansborg.
Jeg er en 27-årig fynbo, med tyrkiske rødder. Jeg bor i kollektiv på Amager. Pt. arbejder jeg i et vikariat i 3F Københavns a-kasse. Til hverdag arbejder jeg som tjener, hvor jeg også er tillidsrepræsentant. Jeg er medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse, forretningsudvalg og faglige landsudvalg, aktiv i 3F Kbhs bestyrelse, medstifter af antiracistisk netværk, tidl. rådsmedlem for HDPs kongres i Europa samt tidl. talsperson i Danmark. Derudover er jeg en af hovedkoordinatorerne på Jobpatruljen for tredje år.
De to år jeg har været opstillet, har jeg bl.a. ført en frisk valgkamp i Nordjylland. Mit engagement, min tilgang og indignation gør mig til et godt talerør og repræsentant for de mål vi har.
Mand, 58 år
Tømrer og økologisk landmand
3F Rymarken i Århus
Århus Øst
Jeg har siddet i Folketinget i snart 5 år og er klar til at tage en tørn mere.
Jeg er uddannet tømrer og økologisk landmand og har også erfaringer fra Århus Byråd, bestyrelsesarbejde i forbrugerejede energiselskaber, græsrodsorganisationer og boligforeninger.
Jeg bor i et økologisk andelssamfund i Hjortshøj, og omstillingen til økologisk landbrug ligger mig nært. Mine erfaringer fra det virkelige liv bruger jeg direkte som ordfører for klima, energi, bolig, landbrug, fødevarer og fiskeri. Enhedslisten har en ambitiøs klimapolitik, og vi skal stille krav om hurtigere omstilling til vedvarende energi, reduktioner i forbrug og flere økologiske løsninger. Vi skal samtidig turde opprioritere de grønne områder og sikre, at alle dele af samfundet bidrager aktivt til at løse klimaforandringerne. Gennem den grønne omstilling skal vi skabe lokale kollektive resultater og prioritere globalt samarbejde. Omstillingen til et bæredygtigt samfund kan sikre meningsfyldte arbejdspladser, som de arbejdsløse og samfundet har så hårdt brug for.
Der skal investeres i bedre kollektiv trafik, vedvarende energi og bedre boliger. Udsatte boligområder skal hjælpes og ikke ryddes med bulldozer. Vi har brug for billige boliger både til studerende, flygtninge, og de mennesker, som rammes af kontanthjælp og andre lave ydelser. Lad os sammen kæmpe for, at det rød-grønne flertal i folketinget og regeringen presses til at skabe forandringer. Mere klimahandling nu – vi har kun 10 år til at løse klimakrisen.
Mand, 64 år
Metalarbejder
Dansk Metal, København
Gladsaxe
Valget i sommers betød en markant ændring af den politiske situation i Danmark. Ikke alene fik vi en ny regering og Enhedslisten sit næstbedste valg i vores 30 årige historie. Vi fik også et forståelsespapir, som peger i retning af et mere grønt og mere socialt retfærdigt samfund.
Men træerne vokser ikke ind i himlen. På mange punkter er der kæmpe forskel mellem os og den socialdemokratiske regering, f.eks. udenrigs-, rets- og udlændingepolitik. Og selv på de områder, hvor vi på papiret skulle være enige om retningen, f.eks. klimatiltag og sociale forbedringer, er regeringen i bedste fald fodslæbende.
Derfor er der brug for en stærk venstrefløj i og udenfor folketinget til at presse på. Men der er også brug for en stærk Enhedsliste til at sætte klare dagsordener og ændre holdninger. F.eks. når det gælder hvor pengene skal komme fra til de store forandringer, som er nødvendige. Uden klassisk Enhedsliste-politik om at tage fra de rige og gribe ind overfor kapitalen lader det sig ikke gøre. Så forbliver det pæne ord på et papir.
På mine ordfører-områder forsøger jeg at forbinde mit folketingsarbejde med organisationsarbejde. Bl.a. som kontaktperson for Enhedslistens Kurdistans-solidaritetsgruppe og som medarrangør af Enhedslistens kulturfestival, hvor vi i januar afholdt den tredje med stor succes.
Jeg har været med i Enhedslisten siden starten. Er et stolt medlem af Gladsaxe-afdelingen og bor i Arbejdernes Boligselskab i Vadgårdsparken. Er stadig gift og har to voksne børn.
- Tamara Aroch RønbachYdre NørrebroProjektmedarbejder hos Danske Studerendes Andelsselskab
Kvinde, 22 år
Ufaglært
HK
Ydre Nørrebro
Når stærke, politiske fællesskaber står sammen, kan vi flytte bjerge. Det har den seneste Folketingsvalgkamp været et klart bevis på - her lykkedes det at sætte dagsordenen, når det kom til klima og minimumsnormeringer. Den succes skal vi tage med os videre, og omsætte til handling.
Jeg blev først politisk aktiv i Kolding, hvor jeg er født og opvokset. De lokalpolitiske erfaringer jeg gjorde mig i Kolding, har skabt grobund for mit videre politiske arbejde, både som tidligere ansat i SUF og Enhedslisten, frivilligt arbejde med Sjælsmark, ungdomsarbejde i Enhedslisten og nu som lokal kandidat i Kolding Nordkredsen. Hvis der har været én fællesnævner, for alt det, jeg har lavet, så har det været, at det er lykkedes at samle en masse mennesker omkring det, der rør dem og skabe aktivitet. Sådan opnår vi et mere bæredygtigt, lige og retfærdigt samfund.
Hvis vi virkelig skal rykke fremad sammen, må vores parti blive en handlekraftig bevægelse. Vi skal fortsat insistere på, at den grønne omstilling skal være social retfærdig. Vi skal fortsat insistere på, at vi vil have et uddannelsessystem for alle, og vi skal fortsat insistere på, at Danmark skal være et sikkert sted for mennesker på flugt. Vi skal stå fast på disse krav sammen med de menneske omkring os. Derfor er vi nødt til at sænke dørtærsklen til vores parti, så det bliver nemmere at få flere med. Når vi går på gader og stræder med vores stærke budskaber og gennemarbejdede krav, skal det give genlyd i hele Danmark! Mand, 46 år
Vejtekniker
Teknisk landsforbund
Halsnæs
De sidste mange år har skiftende regeringer brugt deres tid på at udhule vores ellers relativt velfungerende velfærdssamfund. Den nuværende regering har lovet at rette op på noget af det tabte, og det skal vi i Enhedslisten nok være dem behjælpelige med.
Nu er det tid til at holde regeringen op på løfterne, så vi igen kan sikre hjælp og værdighed til dem, der har behov. Vi skal hjælpe regeringen med at se på det hele menneske og støtte fra vugge til grav.Børn i daginstitutionerne råber på en voksen, eleverne og de studerende skal have forhold, der står mål med deres pressede hverdag, og vores gamle skal have en værdig alderdom. Både sundhedsvæsen og psykiatrien lider - blandt andet på baggrund af omprioriteringsbidrag og en budgetlov, der har udhulet regioner og kommuners mulighed for at agere.
Det er på tide at få værdigheden tilbage.
Som byrådsmedlem i en yderkommune ser jeg desværre hver dag konsekvenserne af at den kollektive trafik ikke når ud i yderområderne. Også det skal vi have fokus på, så alle der bor langt fra byerne ikke behøver at have en bil.
Jeg har været aktiv i Enhedslisten i 6 år og har siden 2018 siddet i byrådet i Halsnæs kommune, hvor jeg er formand for udvalget for ældre og handicappede.
Til dagligt arbejder jeg som vejingeniør, hvor infrastruktur er mit primære område.
Mand, 42 år
Meritlærer og bachelor of science i idræt
FSL
Norddjurs
Jeg stiller op som repræsentant for arbejderklassen, syge, handicappede og udsatte.
De familier hvis børn bliver tvangsfjernet på tvivlsomt grundlag.
De borgere der pga. af sygdom og ulykke er blevet smidt på kontanthjælp.
De aktive der organiserer sig i de sociale modstandsbevægelser.
Jeg stiller op som repræsentant for kampen for lønarbejdernes tryghed ved arbejdsløshed, sygdom og alderdom da det er min overbevisning at velfærd for alle er forudsætningen for at arbejderklassen i bred forstand engageres i kampen for bedre velfærd, klima og demokratiske rettigheder. Vi får nemlig aldrig nogen grøn omstilling uden social retfærdighed. Mit sociale engagement har gennem de sidste 8 år ført til en lang række indlæg i den offentlige debat.Mine erfaringer og kompetencer er opbygget som frontkæmper i de sociale modstandsbevægelser og som kommunalbestyrelsesmedlem i Norddjurs kommune de sidste 6 år og som formand for den almennyttige forening ForRetssikkerhed - foreningen for erstatning til syge på kontanthjælp.
Derudover er jeg en engageret kritiker i den offentlige debat af folkeskolereform, lov 409, obligatoriske nationale test og læringsmålstyringsregimet. Jeg er stærk modstander af kapitaliseringen af kursusforløb test- og undervisningsmaterialer i forbindelse med statens overdrevne detailstyring af folkets skoler. Jeg mener at vores fornemste politiske opgave er at værne om de lokale skolers frihed, lærernes metodefrihed og børnenes alsidige faglige og personlige udvikling.
- Victoria Ninosca Risbjerg VelásquezVesterbroFolketingsmedlem
Kvinde, 28 år
Kandidat i Arbejdslivsstudier og Socialvidenskab
HK og Dansk Magisterforening
Vesterbro
Uligheden er voksende, klimakrisen raser, og fællesskabet er hårdt udfordret efter alt for mange år med neoliberal nedskæringspolitik. På samme tid står vi i en unik situation. Vores mange skåltaler om, at folkelige protester kan sætte den politiske dagsorden, har vist sig at være sand. Generationer har samlet sig i kampen for minimumsnormeringer og i protester mod politikernes handlingslammelse midt i en klimakrise, fattigdom, nedskæringer og udhulingen af trygheden i vores samfund. Dagsorden ligger lige til højrebenet for os, og vi skal i højere grad gøre Enhedslistens svar og løsninger relevante i dette momentum. For et nyt parlamentarisk flertal er ikke ensbetydende med, at alle progressive krav bliver indfriet. Det er afgørende, at vi bliver bedre til at styrke arbejdet uden for Christiansborg. Det folkelige pres skal ikke alene sætte dagsordener, vi skal bruge det til at skabe forbedringer og medbestemmelse i hverdagen. Vi skal både kunne realisere alle de fremskridt, der er mulige – uden at det bliver på bekostning af, at vi arbejder for et samfund der helt grundlæggende er demokratisk, bæredygtigt, solidarisk og retfærdigt. Vi kan vende apati og desillusion til håb og fælles kamp. Sammen lærer vi hele tiden, hvordan partiet kan åbnes op, og samspillet med udenomsparlamentariske bevægelser kan blive bedre. Det arbejde vil jeg fortsat gerne være med til at udvikle og håber derfor på din tillid til fortsat at kunne knokle for vores parti og politik som folketingsmedlem.
Mand, 52 år
Cand. mag. i retorik og økonomi
Dansk Magisterforening
Furesø
Både klimakrise og biodiversitetskrise er kommet på dagsordenen. Og vi må håbe, at regeringen lever op til de forventninger, vi med rette kan have ud fra forståelsespapiret.
For naturen i Danmark er presset helt i bund - både til lands og i havet. Danmark er det EU-land, der har udpeget absolut mindst beskyttet natur, og Danmark er et af de mest opdyrkede lande i verden.Vi er nødt til at se noget handling. Enhedslisten skal stille sig på naturens side og sikre langt mere både vildere og mere sammenhængende natur. For naturens skyld – og fordi en rig natur er helt central for vores livskvalitet som mennesker.
De seneste tal viser, at vi alene i Danmark har 4.439 rødlistede dyre- og plantearter. 41,6 % af de undersøgte arter er dermed truet. Der er brug for mere natur, hvor naturen får lov til at passe sig selv. Vores skove er i dag næsten kun til for at producere træ. Alt gammelt træ fjernes i stedet for at blive liggende og være med til at sikre biodiversiteten.
Jeg har været aktiv politiker for Enhedslisten i 15 år. Har siddet i folketinget fra april 2018 frem til valget i juni 2019. I øjeblikket sidder jeg i Byrådet i Furesø Kommune, hvor jeg er blevet valgt ind tre gange – første gang i 2005. Arbejdsmæssigt er jeg forhandlingskonsulent i Dansk Magisterforening og har over 10 års erfaring som klubformand og AC-tillidsrepræsentant.
Du kan hente en printvenlig PDF-oversigt over kandidaterne her: Urafstemning 2020
Navn | Afdeling |
Aida Ammary | Ydre Nørrebro |
Allan Krautwald | Svendborg |
Anja Radeka | Vesterbro |
Anna Berg | Nørrebro Park |
Anne Hegelund | Århus Vest |
Astrid Vang Hansen | Aalborg |
Bruno Jerup | Næstved |
Ditte Stage Kroman | Roskilde |
Dorthe Hecht | Tårnby/Dragør |
Emil Ulrik Andersen | Østerbro |
Eva Milsted Enoksen | Christianshavn |
Fatih Baran | Brøndby |
Hans Jørgen Vad | Århus Vest |
Helge Bo Jensen | Albertslund |
Ibrahim Benli | Herlev |
Jakob Nerup | Frederiksberg |
Janne Toft-Lind | Ballerup |
Jean Thierry | Nordvest |
Jess Haastrup | Rødovre |
Jette Gottlieb | Christianshavn |
Jon Burgwald | Vesterbro |
Jonas Paludan | Roskilde |
Jonathan Simmel | Nordvest |
Just Worm | Holbæk |
Louis Jacobsen | Blågård |
Mai Villadsen | Brønshøj-Husum |
Maja Albrechtsen | Aarhus N |
Margit Kjeldgaard | Helsingør |
Maria Temponeras | Skanderborg |
Martin Graff Jørgensen | Vordingborg |
Mathias Jæger | Odense |
Mathilde Vinther | Indre Nørrebro – Den røde firkant |
Mehmet Zeki Dogru | Greve-Solrød |
Niels Bjarne Lund | Nordfyn |
Peder Hvelplund | Hjørring |
Poya Pakzad | Vesterbro |
Rasmus Vestergaard Madsen | Aarhus-Nord |
René Rafn | Aarhus Øst |
Rosa Lund | Blågård |
Rune Lund | Nørrebro Park |
Sarah Nørris | Esbjerg-Fanø |
Sinem Demir | Nordvest |
Søren Egge Rasmussen | Århus Øst |
Søren Søndergaard | Gladsaxe |
Tamara Aroch Rønbach | Ydre Nørrebro |
Thue Lundgaard | Halsnæs |
Ulf Harbo | Norddjurs |
Victoria Ninosca Risbjerg Velasquez | Vesterbro |
Øjvind Vilsholm | Furesø |